Tilbage til kurset

Uddannelseskursus for professionelle omsorgspersoner til mennesker med demens

0% Afslut
0/0 Trin
Modul gennemførsel
0% Afslut

Målsætning

Emnet indeholder teoretiske værktøjer og praktiske forslag til, hvordan omsorgspersoner kan forstå og håndtere dette problem bedst muligt.

Læringsudbytte

Når du har gennemgået emnet, vil du kunne:

  • Evne til at opdage og analysere personlig stress og kunne genkende symptomerne på arbejds- og pårørende stress;
  • Identifikation af risikofaktorer i sundheds- og plejesektoren, der kan skabe kroniske stressfænomener hos arbejdstagere og plejere.
  • Evne til at foretage en simpel risikovurdering og til at identificere symptomer.
  • Viden om, hvordan man kan håndtere nogle aspekter af stress.

Introduktion

Demenssygdomme har ikke kun en betydelig indvirkning på den dementes liv, men også på dem, der er involveret i deres pleje. Stress kan påvirke både professionelle og familie eller venner, der varetager omsorgsrollen. Anerkendelse af muligheden for stress og/eller udbrændthed kan være et nyttigt redskab for både plejere og personer med demenssygdomme. Undersøgelser i Det Forenede Kongerige og på verdensplan har vist, at anerkendelse og håndtering af stress hos mennesker med demens, deres familie eller venner og plejere alle værdsætter mental stimulering og deltager i meningsfulde aktiviteter, som hjælper dem med at holde kontakten og opleve den verden, der omgiver dem, bedre.

2.6.1 Stress hos omsorgspersoner

Omsorgspersoner yder undertiden hjælp frivilligt og gratis. Det er et valg, som selv i de bedste situationer indebærer en masse ansvar, bekymringer og pligter. Desuden påtager omsorgspersonen sig ofte denne rolle på en uventet, pludselig eller gradvis måde i forbindelse med en persons sygdomsudbrud og forværring af sygdommen. Derfor kan de ofte være uforberedte, hverken teknisk eller psykologisk, og i mangel af støtte fra andre personer eller materielle ressourcer til at uddelegere pleje til professionelle, vil de ofte føle, at de ikke har noget valg.

Omsorgspersonen har ofte ingen faste weekend-, ferie- eller sygedage og tager ofte ikke rigtig på ferie, selv når de fysisk set kan.

Fokus i dette emne giver deltagerne mulighed for at få tilbudt en undersøgelse af konstruktionen af udbrændthed og de teknikker, der er udviklet af psykoterapimodellen til behandling af dette problem.

  • Hvem er en omsorgsperson? Hvad er din “byrde” i forbindelse med demenssygdomme?

Betegnelse omsorgsperson betyder generelt “den, der tager sig af”. Udtrykket omsorgsperson bruges til at definere referencefiguren for en person, der befinder sig i en tilstand af nød og ikke fuldstændig selvhjulpenhed.

  • Stress for omsorgspersoner

En vis mængde stress og lidelse er forventelig og forbundet med valget af at tage sig af en anden, og plejeren kan uden at være klar over det opleve, at han/hun gør sig anstrengelser og ofre sig selv og nægter sig selv muligheder for rekreation og socialt samvær.

2.6.2 Accept og Forpligtelse Terapi

Accept og Forpligtelse Terapi (AFT) er en af psykoterapierne i den såkaldte tredje bølge af kognitive adfærdsterapier. AFT tilbyder et perspektiv, der hjælper folk med at integrere deres følelsesmæssige oplevelser, især de sværeste og mest smertefulde, i deres liv. Ofte søger den stressede pårørende efter måder at lukke munden på de negative følelser, de oplever. Han tillader ikke sig selv at føle negative følelser og emotioner, så længe de ikke er overdrevne og overvældende.

Men dette daglige forsøg på ikke at føle negative følelser bliver i længden slidt op og bliver selv et problem. Hvor meget energi koster det os at undgå at føle visse følelser? Hvor stor en indsats gør vi? Hvad giver vi op for ikke at høre? AFT’s perspektiv er at holde op med at kæmpe denne kamp for ikke at høre; foreslår omsorgspersoner at tage imod følelser, selv ubehagelige, for at genvinde energi og kontakt med deres følelsesverden.

Resumé

Vigtigste punkter:

  1. Udbrændt Syndrom, også kendt som Omsorgsgiver syndrom, er et psykologisk sammenbrud, der involverer bistand arbejde og familie tilstand. De, der har rollen som omsorgsgiver inden for en familieenhed i nærvær af mennesker med behov for pleje, er i risiko for at fejle.
  2. Stress er ikke et problem i sig selv; det er i stedet en normal fysisk og psykologisk reaktion på vigtige situationer, der kræver energi, indsats og koncentration. Men problemerne begynder, når disse stimuli er for intense, overdrevne eller langvarige over tid, hvilket tvinger personen til at “forbruge” en masse energi og psykologiske ressourcer for at stoppe situationen.

Vi taler netop om omsorgspersonens byrde eller vægt for at definere et sæt af forhold, der tynger plejeren og skaber ubehag og lidelse.

Kilder

  • CARERS UK (2015) Alone and caring: isolation, loneliness and the impact of caring on relationships. Available at http://www.carersuk.org/forprofessionals/policy/policy-library/alone-caring
  • Chadda, R.K., Singh, T.B. & Ganguly, K.K. (2007). Caregiver burden and coping: A prospective study of relationship between burden and coping in caregivers of patients with schizophrenia and bipolar affective disorder. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 42, 923-930.

Supplerende