Tilbage til kurset

Uddannelseskursus for ikke-professionelle omsorgspersoner til mennesker med demens

0% Afslut
0/0 Trin
Modul gennemførsel
0% Afslut

Målsætning

Emnet indeholder teoretiske værktøjer og praktiske forslag til plejere, familie eller venner om, hvordan man forstår og bedst håndterer dette problem.

Læringsudbytte

Når du har gennemgået emnet, vil du kunne:

  • evne til at opdage og analysere personlig stress og kunne genkende symptomerne på arbejds- og pårørende stress;
  • Identifikation af risikofaktorer i sundheds- og plejesektoren, der kan skabe kroniske stressfænomener hos arbejdstagere og plejere.
  • Evne til at foretage en simpel risikovurdering og til at identificere symptomer.
  • Viden om, hvordan man kan håndtere nogle aspekter af stress

Introduktion

Demenssygdomme har ikke kun en betydelig indvirkning på den dementes liv, men også på dem, der er involveret i deres pleje. Stress kan påvirke både professionelle og familie eller venner, der varetager omsorgsrollen. Anerkendelse af muligheden for stress og/eller udbrændthed kan være et nyttigt redskab for både plejere og personer med demenssygdomme. Undersøgelser i Det Forenede Kongerige og i hele verden har vist, at hvis man erkender og håndterer stress, sætter både mennesker med demens og plejere i familie eller venner pris på mental stimulering og engagerer sig i meningsfulde aktiviteter, som hjælper dem med at holde kontakten og opleve den verden, der omgiver dem bedre.

2.6.1 Stress hos omsorgspersoner

Omsorgspersonen yder ofte hjælp frivilligt og gratis. Det er et valg, som selv i de bedste situationer indebærer en masse ansvar, bekymringer og pligter. Desuden påtager plejeren sig ofte denne rolle på en uventet, pludselig eller gradvis måde i forbindelse med en elsket persons sygdomsudbrud og forværring. Derfor kan de ofte være uforberedte, hverken teknisk eller psykologisk, og i mangel af støtte fra andre personer eller materielle ressourcer til at uddelegere pleje til professionelle, vil de ofte føle, at de ikke har noget valg.

Den pårørende har ingen faste weekend-, ferie- eller sygedage og tager ofte ikke rigtig på ferie, selv når de fysisk set kan. I krisetider er de næsten helt til rådighed og kan ikke beslutte sig for at “skifte job”.

Fokus i dette emne gør det muligt for deltagerne at få tilbudt en undersøgelse af konstruktionen af udbrændthed og de teknikker, der er udviklet af psykoterapimodellen til behandling af dette problem.

  • Hvem er en omsorgsperson? Hvad er din “byrde” i forbindelse med demenssygdomme?

Betegnelsen omsorgsperson betyder generelt “den, der tager sig af”. Udtrykket omsorgsperson bruges til at definere referencefiguren for en person, der befinder sig i en tilstand af nød og ikke fuldstændig selvhjulpenhed.

  • Stress for omsorgspersoner

En vis mængde stress og lidelse er forventelig og forbundet med valget af at tage sig af en anden, og plejeren kan uden at være klar over det opleve, at han/hun gør sig anstrengelser og ofre sig selv og nægter sig selv muligheder for rekreation og socialt samvær.

2.6.2   Accept og Forpligtelse terapi

Accept og Forpligtelse Terapi (AFT) er en af psykoterapierne i den såkaldte tredje bølge af kognitive adfærdsterapier. AFT tilbyder et perspektiv, der hjælper mennesker med at integrere deres følelsesmæssige oplevelser, især de vanskeligste og mest smertefulde, i deres liv. Ofte søger den stressede pårørende efter måder at lukke munden på de negative følelser, de oplever. Han tillader ikke sig selv at føle negative følelser og emotioner, så længe de ikke er overdrevne og overvældende.

Dette daglige forsøg på ikke at føle negative følelser bliver dog i længden slidt op og bliver i sig selv et problem. Hvor meget energi koster det os at lade være med at ville føle visse følelser? Hvor meget indsats gør vi? Hvad giver vi op for ikke at høre? AFT’s perspektiv er at holde op med at kæmpe denne kamp for ikke at høre, og foreslår omsorgspersoner at tage imod følelser, selv ubehagelige følelser, for at genvinde energi og kontakt med deres følelsesverden.

Synopsis

Vigtigste punkter:

  1. Udbrændt Syndrom, også kendt som Omsorsgiver syndrom, er et psykologisk sammenbrud, der involverer bistand arbejde og familie tilstand. De, der har rollen som omsorgsgiver inden for en familieenhed i nærvær af mennesker med behov for pleje, er i risiko for at fejle.
  2. Stress er ikke et problem i sig selv; det er i stedet en normal fysisk og psykologisk reaktion på vigtige situationer, der kræver energi, indsats og koncentration. Men problemerne begynder, når disse stimuli er for intense, overdrevne eller langvarige over tid, hvilket tvinger personen til at “forbruge” en masse energi og psykologiske ressourcer for at stoppe situationen.

Vi taler netop om omsorgsgiverens byrde eller vægt for at definere et sæt af forhold, der tynger plejeren og skaber ubehag og lidelse.

Kilder

  • CARERS UK (2015) Alone and caring: isolation, loneliness and the impact of caring on relationships. Available at http://www.carersuk.org/forprofessionals/policy/policy-library/alone-caring
  • Chadda, R.K., Singh, T.B. & Ganguly, K.K. (2007). Caregiver burden and coping: A prospective study of relationship between burden and coping in caregivers of patients with schizophrenia and bipolar affective disorder. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 42, 923-930.

Supplerende læsning

https://www.agingcare.com/articles/recognize-prevent-avoid-caregiver-burnout-150595.htm