3.5 Evaluering af CST

Målsætning

Litteraturen vedrørende effektiviteten af CST for personer med demens vil blive kritisk evalueret.

Læringsudbytte

Når du har gennemført modulet, vil du vide:

• Hvordan CST blev evalueret,
• Hvad er de vigtigste resultater af evalueringen af CST?

Introduktion

Der er blevet gennemført adskillige undersøgelser for at evaluere effektiviteten og nytten af CST internationalt. Litteratursøgningen viste, at der er skrevet mere end 120 artikler om evaluering af CST, hvoraf 8 var randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’er), som giver et højere bevisniveau, da randomisering giver mulighed for en ligelig fordeling af de relevante variabler. Nogle af disse undersøgelser blev gennemført i Det Forenede Kongerige, Hongkong, Japan, Tanzania og Portugal. Nedenfor præsenteres de fælles resultater af disse undersøgelser ^[1,2].

3.5.1 Kognitive forbedringer

Baseret på forskellige systematiske undersøgelser blev der fundet en indikation af forbedret kognition ved hjælp af CST. De almindeligt anvendte værktøjer er Mini Mental State Examination (MMSE) og Alzheimer’s Disease Assessment Scale-Cognition (ADAS-Cog), som stiller en række spørgsmål for at fastslå den kognitive status hos mennesker med demens. Mere præcist undersøger disse test primært hukommelse og orientering, men også sproglige og visuospatiale evner og omfatter emner som ordgenkaldelse, navngivning, kommandoer, konstruktionsmæssig praksis, ideationel praksis, orientering, ordgenkendelse, talesprog, forståelse, ordopdagelse og huskning af instruktioner. Resultaterne viste, at elementerne “kommandoer” og “talesprog” viste en signifikant forskel til fordel for interventionsgruppen i forhold til det hold, der modtog en anden form for terapi.

Ud over sprog viste undersøgelsen af Hall et al. også, at personer med demens, der gennemgik CST, havde fået bemærkelsesværdige forbedringer i hukommelse, forståelse af syntaks og orientering.  Desuden påpegede undersøgelsen af Aguirre et al. den indflydelse, som demografiske variabler har på virkningerne af CST på kognitionen hos mennesker med demens. Forskningsresultaterne viste, at alder og køn er to signifikante prædiktorer for resultatet af undersøgelsen. Der blev fundet en større effekt blandt de ældre deltagere i undersøgelsen (ældre end 80 år) sammenlignet med deltagerne fra den yngre aldersgruppe. Desuden viste kvindelige deltagere større kognitiv forbedring sammenlignet med mandlige deltagere ^[3,4].

3.5.2 Livskvalitet

En persons velbefindende betragtes som et centralt spørgsmål i mange aspekter af demenspleje. Ud over den betydelige forbedring af de kognitive funktioner giver CST-interventioner personer med demens en forbedring af deres livskvalitet. Mere specifikt blev 201 personer med demens, der boede på plejehjem eller deltog i dagcentre, vurderet ved hjælp af QOL-AD-skalaen (Quality of Life-Alzheimer’s Disease scale), der måler niveauet af kognition, humør, kommunikation og afhængighed af plejeren. De imponerende resultater viste, at forbedringen af livskvaliteten havde en signifikant positiv sammenhæng med lavere niveauer af afhængighed og depression samt med større vilje til at deltage i samtale og kommunikation ^[4,5].

3.5.3 Omkostningseffektivitet

Cost-effectiveness-analyser blev udført i samarbejde med forskere fra London School of Economics and Political Science (LSE) for CST-forsøgene. Disse undersøgelser viste, at CST er mere omkostningseffektivt end sædvanlig behandling, især når man ser på fordele i kognition og livskvalitet, idet man også tager hensyn til de lave omkostninger ved CST. ^[5].

Resumé

Vigtigste punkter:

• CST-evalueringen viste ændringer og mere specifikt en forbedring af tænkefærdigheder og af kvaliteten af patienternes daglige liv og giver værdi for pengene.