3.6 Anerkende de gensidige fordele for personen og dennes omsorgsperson af CST og andre aspekter
Formål/mål
Dette emne fokuserer på de fælles fordele for mennesker med demens og deres plejere under og efter implementeringen af CST.
Læringsudbytte
Når du har gennemført modulet, vil du finde ud af:
CST’s fordele for personen og dennes omsorgspersoner.
Introduktion
Demenssygdomme har ikke kun en betydelig indvirkning på den dementes liv, men også på dem, der er involveret i deres omsorg. CST kan være et nyttigt redskab for både plejere og mennesker med demens. Undersøgelser i Det Forenede Kongerige og på verdensplan har vist, at både personer med demens og plejere af familie eller venner under CST værdsætter mental stimulering og deltager i meningsfulde aktiviteter, som hjælper dem med at holde kontakten og opleve den verden, der omgiver dem, bedre. [1].
3.6.1 Velvære
Deltagelse i CST motiverer mennesker med demens til at holde deres hjerne aktiv og søge efter mere mental stimulering relateret information. Mere præcist viser resultaterne af undersøgelser, at denne behandling forbedrer hukommelsen, sproget, koncentrationen, problemløsningen, den verbale sprogfærdighed samt velvære hos mennesker med demens. Deres omsorgspersoner oplever også en forbedret kommunikation og interaktion med den person, de plejer, samtidig med at deres livskvalitet og psykologiske velbefindende bevares.
Hidtil har den dominerende model for omsorgsarbejde taget udgangspunkt i, at indtræden og udvikling af kronisk sygdom og fysisk handicap er stressende for både personen med demens og den pårørende. Derfor forventes det, at en forbedring af den demente persons kognitive evner og trivsel gennem CST også vil føre til en forbedring af de pårørende pårørendes humør og trivsel.
Det er især den hjemmebaserede kognitive stimuleringsintervention (iCST), som kræver, at familieplejere leverer terapien, der har vist sig også at forbedre omsorgsgivernes trivsel. Da iCST forbedrer kvaliteten af plejepersonalets forhold og plejerens velbefindende betydeligt, kan programmet være en nyttig del af skræddersyede hjemmeplejepakker, som kan bidrage til at holde personer med demens længere i deres eget hjem. Dette har også potentiale til at forlænge plejernes evne til at yde pleje til personen med demens samt bidrage til omkostningseffektiviteten af demensomsorg [2].
3.6.2 Kommunication
Efterhånden som sproget forbedres under CST, vil kommunikationen og den sociale interaktion mellem den demente person og folk omkring ham/hende også blive forbedret. En forbedring i kommunikationen af tanker og følelser kan også vise en ændring i livskvaliteten og de kognitive funktioner. Personer med demens og pårørende værdsatte CST-sessioner som et redskab, der gjorde det muligt for dem at indlede samtaler og skabte en ramme for kommunikation. Det giver dem begge mulighed for at tilbringe kvalitetstid sammen, hjælper kommunikationen og forbedrer plejernes sundhedsrelaterede livskvalitet og humør [3].
Resumé
Vigtigste punkter:
- Undersøgelser har vist, at det kan have positive fordele for begge parter at inddrage omsorgspersoner i kognitive stimuleringsinterventioner for den person, som de plejer.
- CST forbedrer både demensramtes og deres omsorgspersoner velbefindende og kommunikation.
Kilder
- Leung, P. (2019). People’s experiences of cognitive stimulation therapy. A qualitative understanding. In: Yates, A., YatesJ., Orrell M., et al (editors). Cognitive stimulation therapy for dementia: history, evolution, and internationalism. 1st edition. Oxford: Routledge.
- Aguirre, E., Hoare, Z., Spector, A., Woods, R., Orrell, M. (2014). The effects of a Cognitive Stimulation Therapy [CST] program for people with dementia on family caregivers’ health. https://bmcgeriatr.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2318-14-31
- T., Shazli, G., Ponnusamy, S. (2016). The acceptability and usefulness of CST for older adults with dementia: a narrative review. International Journal of Alzheimer’s Disease. https://www.hindawi.com/journals/ijad/2016/5131570/