Tilbage til kurset

Uddannelseskursus for ikke-professionelle omsorgspersoner til mennesker med demens

0% Afslut
0/0 Trin
Modul gennemførsel
0% Afslut

Målsætning

At forvalte forholdet til den demensramte person ved at udvikle et tillidsforhold og et godt relationsmiljø med udgangspunkt i dennes vaner og ønsker (personcentreret omsorg)

Læringsudbytte

Ved afslutningen af dette emne vil du:

  • Være i stand til at arbejde sammen med patientens personlighed ved at fokusere på personens ressourcer og forsvarsmekanismer og sikre, at deres ønsker er i højsædet
  • Værdsætte personen med demens som en unik og ligeværdig person på trods af demenssygdommen
  • Forsøge at forstå, hvad der er bedst for personen med demens ud fra denne persons synspunkt.
  • Beskyt personens selvbestemmelse.

Introduktion

Der henvises især til Tom Kitwoods metode fra 80’erne, som i højere grad har været fortaler for en psykosocial tilgang til menneskers sundhed i almindelighed og til mennesker med demens i særdeleshed.

– For omsorgsgiveren og den demensramte person er glæden ved at spise, glæden ved at bevæge sig og de daglige aktiviteter sammen med den demente person.

– Mad og spisning spiller en vigtig rolle for at bevare livskvaliteten og giver glæde, ligesom de spiller en vigtig rolle for at bevare sundheden.

2.4.1 Relationship

Omsorgsgiveren kan ikke gøre noget ved personligheden hos en person med demens, men de kan tage hensyn til personens baggrund, ressourcer og begrænsninger. Biografi og livshistorie er et godt udgangspunkt for enhver handling og relation.

Emnet har fokus på den personcentrerede tilgang. Der henvises især til Tom Kitwoods metode i firserne, som bekræftede en mere psykosocial tilgang til menneskers sundhed i almindelighed og til mennesker med demens i særdeleshed. Denne tilgang er baseret på “jeg-du”-relationen og giver mulighed for at se personen med demens som en person på lige fod med de andre, med sine følelser, rettigheder, ønsker og en livshistorie, som dog er til stede og vigtig at tage hensyn til, som før personen fik demens.

Den bio-psyko-sociale model er en strategi for tilgang til personen, som tilskriver resultatet af sygdommen såvel som af helbredet det indviklede og varierende samspil mellem biologiske faktorer (genetiske, biokemiske osv.), psykologiske faktorer (humør, personlighed, adfærd osv.) og sociale faktorer (kulturelle, familiemæssige, socioøkonomiske osv.). I henhold til teorien om den bio-psyko-sociale tilgang, det er vigtigt at fokusere på den skrøbelige persons resterende evner, samtidig med at man fortsat anerkender den skrøbelige person som et socialt væsen, der har brug for at fortsætte med at leve sit liv og have relationer på trods af sygdommens udvikling.

2.4.2 Adfærd

Når adfærdsforstyrrelser er til stede, skal du prøve at spørge dig selv:

  • Hvad ønsker personen at kommunikere til os med denne gennemførte adfærd?
  • Hvad betyder denne adfærd, hvis vi observerer den i forhold til personens oplevelse?
  • Bag enhver adfærd er der flere årsager. F.eks. kan en episode af aggression have en organisk, miljømæssig eller relationel årsag.
  • Personen med demens har også behov, ønsker og forventninger, og det bør man være opmærksom på, når man yder pleje. Når vi f.eks. foreslår personen at gøre noget, kan svaret være: “Jeg har ikke lyst til det, jeg er træt”.
  • Det er forsvarsmekanismer, som personen bruger for at beskytte sig selv mod at deltage i aktiviteter, som han eller hun måske ikke ved, hvordan man udfører. Vi kan bemærke dem, hvis vi lærer at sætte os i den andens sted. Når man står over for en anmodning, er der angsten for at fejle. Derfor bør vi foreslå enkle aktiviteter og i form af samarbejde “kan du hjælpe mig?” “skal vi gøre dette sammen?”

2.4.3 Aktiviteter er vigtige og bør være fornøjelige

Mad og spise spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af livskvaliteten; de er en fornøjelse og spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af sundheden.

Spisning er meget vigtig i hele et menneskes liv, selv når det ser ud til, at personen slet ikke fungerer; spisning er en af de sidste funktioner, der bevares. Mennesker med demens oplever vanskeligheder med ernæring og spisning, hvilket udgør en betydelig udfordring for plejerne. Disse vanskeligheder opstår allerede i de tidlige stadier af sygdommen, men bliver værre, efterhånden som sygdommen skrider frem. Ofte er det en stor frustration for de primære plejere at skulle håndtere spisevanskeligheder og kræver en omorganisering af måltiderne i løbet af dagen. På baggrund heraf opstod der et behov for at give svar og løsninger til familie og plejere, så de på en værdig måde kan håndtere de spisevanskeligheder, der kendetegner de forskellige stadier af demenssygdommen.

Der er flere aktiviteter, der kan gøres:

Stoleøvelser. Der findes videoer på nettet, som tager dig og din pårørende med gennem en siddende øvelsestime. De involverer bevægelse af hver enkelt del af kroppen. Fra en siddende stilling er nogle af øvelserne marchering, vridning af overkroppen, løft af armene over hovedet, løft af det modsatte ben og den modsatte arm. Stoletræning er en sikker måde at træne på for dem, der har problemer med balancen eller ryggen.

Svømning. For dem, der nød at svømme før demenssygdommen, kan vandgymnastik være en god mulighed for dem i de tidlige stadier af deres sygdom.

Dans. Dette er en meget social mulighed, som kan tage mange former. Det kan være så simpelt som at svinge din elskede op og danse til en yndlingssang. Det kan være et onlinekursus eller en stor improvisation, der endda kan udføres fra en stol. Dans kan ændre ens humør og hjælpe på smidighed og balance.

Resumé

Vigtigste punkter:

  1. Som mennesker er vi afhængige af gensidig anerkendelse, respekt og tillid. Disse behov forsvinder ikke, fordi man er dement, men det bliver sværere at udtrykke og tilfredsstille dem. Det er op til plejeren at være opmærksom på vigtigheden af de grundlæggende behov. Personen med demens kan ikke klare det alene, så det er en god plejers opgave at tilegne sig psykologiske færdigheder som ubetinget accept og empati, varme og nærhed. Det er vigtigt at vide, hvem man er og sin fortid.
  2. Personcentreret pleje er en forudsætning for at udvikle en hensigtsmæssig plejekultur baseret på den bio-psyko-sociale model. Der bør være særlig opmærksomhed på adfærdsforstyrrelser ud fra et personcentreret perspektiv og på glæden ved at spise, bevæge sig og udføre daglige aktiviteter.

Kilder

  • The Bio psychosocial Model Approach (PDF), su Rochester University, Rochester University.
  • “Qualità di cura e qualità di vita della persona con demenza” Ed. FrancoAngeli S. Faggian, E. Borella G. Pavan. ​ “Relazioni di cura” Ed.carocci Faber G.Bissolo, L. Fazzi, M.V. Giannelli

Supplerende læsning