Målsætning
At give en klar beskrivelse af de forskellige CST-principper, som hjælper deltagerne med at opfylde og opfylde deres psykologiske behov, forbedre deres relationer til andre mennesker og vedligeholde deres sociale og kognitive færdigheder. Desuden vil formålet med eksistensen og nytten af 18 “nøgleprincipper”, der er afgørende for CST-programmets succes, blive præciseret.
Læringsudbytte
Når du har gennemført modulet, vil du:
- Forstå ræsonnementet bag de 18 nøgleprincipper for CST,
- få en forståelse for, hvordan du kan anvende disse principper.
Introduktion
Der er 18 vejledende principper for CST, som er blevet udviklet af CST-pionererne. De skal være klart forstået, før man går videre til sessionerne og den videre planlægning, da de skal indarbejdes i dem.
3.2.1 Anerkende de vejledende principper for CST
De færdigheder og erfaringer, som gruppe- eller individuelle CST-formidlere (uddannede fagfolk, terapeuter og plejere) har, er meget vigtige. Der er 18 “nøgleprincipper”, som facilitatorerne bør inddrage i sessionerne med enkeltpersoner eller grupper. Disse skal være klare og forstået, før de 14 sessioner og den videre planlægning går i gang. I tabel 1 beskrives hvert princip, og der gives et eksempel for bedre at forstå, hvordan det kan gennemføres.
Skema 1: Nøgleprincipper for CST [1,2].
Nøglepincipper | Beskrivelse/rationale | Anvendt eksempel |
1. Mental stimulation | At få folk til at engagere sig aktivt i deres tanker. Når sessioner planlægges, er målet at sætte aktiviteterne så højt, at folk skal gøre en indsats, men ikke for højt (hvis det er for højt, kan de potentielt føle sig nedslidte). | At bede folk om at beregne deres score i “fysiske spil” ved at lægge tal sammen. |
2. Udvikle nye idéer, tanker og associationer | Ofte taler vi med demente om ting fra deres fortid. Selv om det kan være sjovt, drejer det sig ofte om at huske oplysninger, der er blevet indøvet for meget.
CST har til formål at fremme nye ideer, tanker og associationer ved at skabe nye semantiske forbindelser til materialet. |
At bede folk om at tænke på ligheder og forskelle, når de bliver vist to eller flere ansigter i “ansigter”-sessionen (“Hvad har de til fælles? Hvem ville du helst være?”). |
3. Brug orientering på en følsom måde | Orienteringen skal ske på en subtil, implicit måde i begyndelsen af hver session.
Orienteringsoplysninger som f.eks. integrering af tid, sted og personrelaterede oplysninger i den generelle diskussion og aktiviteter. |
I begyndelsen af hver session (“Hvad hedder gruppen?”, “Hvad hedder de andre gruppemedlemmer?”, “Synes du, at vejret er normalt for juli, eller er det varmere/koldere end normalt?”). Smagning af årstidens frugt om sommeren (“mad”), ordspil om julen (“ordspil”). |
4. Fokus på holdninger frem for fakta | Du beder altid om udtalelser før faktuelle oplysninger. Meninger kan ikke være forkerte og er mere interessante at diskutere. | Spørger om synspunkter om politiske eller aktuelle emner i forbindelse med “aktuelle emner” (“Hvad synes du om politikere?”, “Hvem er premierministeren?”). Undgå spørgsmål som “Hvem kan huske…’ |
5. Anvend reminiscens | At bruge minder er en glimrende måde at udnytte en styrke, som mange mennesker med demens har, når det gælder om at huske oplevelser. Sørg for at kende gruppemedlemmernes baggrund for at undgå at forstyrre dem, når du taler om minder. | Sammenligning af gamle og nye mønter
eller prisen på varer i fortid og nutid i sessionen om “brug af penge”. |
6. Tilvejebring triggere til at hjælpe hukommelsen | Brug af en RO tavle og multisensoriske signaler (visuelle billeder, lyd, lugt, smag og berøring) er nyttige måder at udløse minder på og hjælpe med at huske dem tilbage. Hav altid noget at se på eller røre ved, da det hjælper på koncentrationen. Brug nonverbal kommunikation såvel som verbal; dit ansigtsudtryk, dit tonefald, din kropsholdning og din gestik. | Gør datoen og andre
orienteringsoplysninger synlige under diskussionen (lav f.eks. flere kopier af materialet i stedet for at dele det rundt). |
7. Kontinuitet og konsistens mellem sessionerne | Hukommelse og indlæring understøttes af funktioner som f.eks. at sessionerne holdes i det samme rum med den samme facilitator, og at der bruges en temasang. | Lad gruppen diktere
rutinen, som kan være en person, der hjælper med te, en anden leder sangen, en anden hjælper med at sætte op. Start af sessioner og afslutning af sessioner på samme måde. |
8. Stimulere læring og kommunikation | Subtile opgaver, hvor man undgår at spørge
direkte spørgsmål og sætter folk “i søgelyset” og fokuserer på fakta; muliggør mere implicit læring. Så opfattes grupperne mere som “sjove aktivitetsgrupper”. |
Folk kan lære nye ting i “aktuelle sager”, men diskussionens uformelle karakter gør ikke udtrykkeligt opmærksom på dette. |
9. Stimulere sprog og diskussion | Sproglige færdigheder stimuleres gennem opgaver, herunder navngivning
personer og genstande, ordkonstruktion og ordforbindelser. |
At bede folk om at beskrive et ord uden at bruge det i en “ordspilssession”. |
10. Stimulere hverdagens planlægningsevne | De eksekutive færdigheder, især i forbindelse med planlægning og organisering, er ofte svækkede ved demens. Den mentale organisation trænes gennem diskussion af ligheder og forskelle. | Sessionen om “kategorisering af objekter” bruger den eksekutive funktion gennem mental organisering (at lave en kage i “at være kreativ”; at vælge mad til et måltid i “mad”). |
11. Anvend en personcentreret tilgang | Under CST bør folk være
Værdsættes og behandles som individer (f.eks. ved at tage hensyn til deres historie, personlighed og håndteringsmekanismer) og tilbydes et positivt og støttende socialt miljø, hvor personen med demens kan opleve relativt velvære. |
Altid gøre aktiviteterne
interessante og relevante for dem i gruppen. |
12. Respekt | Menneskers synspunkter bør værdsættes, idet man anerkender de mange forskellige holdninger. Undgå at gøre noget, der afslører folks vanskeligheder i gruppen, og lær at vide, hvad der er vigtigt for hver enkelt person. Respekt bør udvises over for dig selv og gruppemedlemmerne samt indbyrdes. | Opmuntre folk til at give udtryk for en række forskellige synspunkter, hvilket stimulerer interessante diskussioner. |
13.Involvering | Sessionerne bør involvere alle, give alle mulighed for at bidrage og appellere til hver enkelt persons interesser. Hvis du i gruppen oplever, at det er dig selv, der taler mest eller taler “til” gruppen – STOP. | Fortæl gruppen, hvad det næste møde skal være, og lad dem guide dig til at forberede materialer, der vil involvere alle. |
14.Inklusion | Alle bør være med,
hvilket nogle gange betyder, at mere stille personer har brug for ekstra støtte. |
Uden at sætte folk på spidsen, spørg regelmæssigt, om alle har haft mulighed for at give deres mening til kende. |
15.Tilbyde valg af aktiviteter | Der bør tilbydes valgmuligheder inden for aktiviteter, der er tilpasset gruppens evner eller interesser. Aktiviteterne er organiseret efter, hvor krævende de er for personens hukommelse og andre kognitive færdigheder, og er ordnet i overensstemmelse hermed. | Lad deltagerne vælge deres aktivitet i “Being Creative”-sessionen. Vælg et navn til gruppen, vælg sange osv |
16.Nydelse og sjov | Grupperne bør give en
en læringsatmosfære, der er sjov og fornøjelig. Undgå at bruge udstyr, der virker barnligt. |
Tilføj et konkurrenceelement til spil (i “holdspil/quiz”-sessionen). Hvis medlemmerne kommer med kommentarer om “skolen”, så spørg dem, hvad de kunne lide og ikke kunne lide ved skolen, og overvej, om lederne tager rollen som “lærer” for villigt på sig. |
17.Maksimere potentialet | Mennesker med demens opnår ofte ikke deres fulde potentiale på grund af manglende stimulering eller manglende muligheder. I modsætning hertil bør sessioner maksimere potentialet. Giv personen tid. Pas på ikke at overbebyrde dem med information og giv lige nok opfordringer til at sætte personen i stand til selv at udføre aktiviteten. Personer med demens har større sandsynlighed for at opnå deres maksimale potentiale ved aktivt at engagere sig i aktiviteterne i stedet for at sidde passivt. | Tilbyd en opgave, der er tilstrækkelig udfordrende, uden at folk føler, at de har fejlet. Tilføj f.eks. priser til opgaven i “mad”-sessionen, hvis det er hensigtsmæssigt. |
18.Opbygning/styrkelse af relationer | I et støttende socialt miljø bør sessionerne styrke relationerne mellem gruppemedlemmer og facilitatorer. Hjælp medlemmerne til at deltage og have det sjovt. | Opmuntre deltagerne til at mødes socialt, selv i en anden sammenhæng, når gruppeterapien er slut, f.eks. i den samme frokostklub. |
Resumé
Vigtigste punkter:
- Der er 18 vejledende principper for CST, herunder mental stimulering, brug af orientering, stimulerende sprog, personcentreret, som bør anvendes i alle CST-programmer.
- Disse skal være klare og velforståede, før man behandler de 14 sessioner og den videre planlægning.
Kilder
- Spector, A. (2019). Introduction. In: Yates, A., YatesJ., Orrell M., et al (editors). Cognitive stimulation therapy for dementia: history, evolution, and internationalism. 1st edition. Oxford: Routledge.
- Aguirre, E., Spector. A., Streater. A., Hoe, J., Woods, B, Orrell, M. (2011). Making a Difference 2. Hawker Publications: UK.