1.4. Professionel rådgivning vedrørende hjælp til personen med demens

Ofte taler man om “udfordrende adfærd i forbindelse med demenssygdomme”. Det kan give indtryk af, at det kun er på grund af demenssygdommen, at personen reagerer – at det er et karakteristisk træk ved den enkelte. Personer reagerer i forhold til de ressourcer, de har, de betingelser, de er underlagt, og den måde, andre mennesker møder dem på.

Set fra den demensramtes perspektiv er reaktionen rationel. Alle mennesker reagerer utilstrækkeligt, hvis de konstant bliver stillet over for krav, som de ikke kan opfylde. Man kan se på udfordrende adfærd som et symptom på magtesløshed. Man skal se bagved årsagen til adfærden.

De ressourcer, personen har, synes at hænge sammen med typen af personens demenssygdom samt personens historie og aktuelle livssituation. De har dog nogle fælles træk, som du som pårørende kan tage hensyn til. Personer med demens har en progressiv hjernesygdom, og det betyder som regel, at intet er selvfølgeligt, og alting kræver mere energi end før sygdommen, og nogle har brug for mere søvn. Den kognitive kapacitet mindskes i varierende grad. Det betyder billedligt talt, at den pårørende kognitivt set kører Ferrari, og at personen med demens kører i hestevogn. Man skal derfor sætte tempoet ned, både i tale og i handling, så personen ikke føler sig “kørt over”.

Mange personer med demens husker dårligt, og hvis de ikke kan genkende plejeren eller den måde, plejen udføres på, er det ikke underligt, at personen ikke vil acceptere at få tøj på eller blive vasket. Hvis relationen ikke er god, vil den demente person opfatte det som en krænkelse af sin intimzone og reagere tilsvarende på dette.

Personer med demens oplever konstant tab i deres liv, f.eks. tab af funktion, tab af kognitive færdigheder, tab af procesfærdigheder, tab af kommunikationsfærdigheder og et massivt rolletab, da de ikke længere kan udfylde de roller, de tidligere har haft. Alle disse tab kan efterlade personen med en enorm følelse af magtesløshed, og personen vil reagere derefter. Magtesløshed er en ødelæggende følelse for en person, og for de pårørende er det et godt råd ikke at diskutere med den demente person. Personen kan sandsynligvis ikke huske, hvad konflikten handlede om, men følelsen af at blive uretfærdigt behandlet sidder stadig tilbage i kroppen. For personer med demens kan følelser sidde i kroppen i lang tid, uden at de kan forklare konkret ´hvorfor´.

Gode råd generelt i plejen af personer med demens:

• Hvis kravene er for høje, skal man sænke dem
• Sænk tempoet, både i tale og i handling

Refleksion over samarbejdet med den demensramte person

Ifølge den personcentrerede pleje skal du altid se problemet fra den demente persons perspektiv

Spørgsmål til refleksion:

1. Hvad er problemet eller er det et problem?

• • Hvem er berørt af problemet?
  • Hvornår opstår problemet?
  • Hvad er resultatet af problemet?

2. Udeluk enhver somatisk årsag til adfærden

• • Har personen blærebetændelse eller andre infektioner?
  • Er personen dehydreret?
  • Er personen forstoppet?
  • Har personen smerter?
  • Eller andre tilstande?

3. Er personens grundlæggende psykosociale behov opfyldt?

• • Tryghed – føler personen tillid til andre?
  • Tilknytning – Føler personen sig tryg og inkluderet?
  • Inklusion – Er personen involveret i andres liv på en positiv måde?
  • Beskæftigelse – Er personen involveret i hverdagens processer, eller keder hun sig?
  • Identitet – Bliver personen taget alvorligt som person. Kender personalet hans/hendes historie?

4. Forstår vi personens forudsætninger og respekterer vi dem?

• • Kan personen leve op til de krav, som han/hun stilles over for?
  • Bliver personens sanser stimuleret tilstrækkeligt eller bliver de overstimuleret?