3.1 Hvad er Kognitiv Stimulationsterapi?

Målsætning

De traditionelle ikke-farmakologiske eller adfærdsmæssige interventioner for mennesker med demens vil blive kort beskrevet, og kognitiv stimuleringsterapi vil blive grundigt analyseret.

Læringsudbytte

Når du har gennemført modulet, vil du være i stand til at:

• Genkende de forskellige ikke-farmakologiske terapier, der er tilgængelige, herunder CST,
• Forstå, hvad CST er.

Introduktion

Demens er blevet et af de mest udfordrende globale sundhedsproblemer [1]. Ikke-farmakologiske interventioner i kombination med farmakoterapier er blevet anvendt i vid udstrækning til behandling af demenssygdomme. Mere specifikt har de ikke-farmakologiske eller adfærdsmæssige interventioner til formål at forbedre eller i det mindste bevare personens kognitive funktion, gøre det muligt for personen at fortsætte med at udføre sædvanlige aktiviteter i dagligdagen og/eller behandle adfærdsmæssige symptomer, der ofte ledsager hukommelsesforringelse (f.eks. depression, søvn, agitation, aggression osv.) [2].

Kognitiv stimuleringsterapi (CST) er en psykosocial intervention, der tilbyder mental stimulering og fornøjelige aktiviteter til personer med demens.

3.1.1 Ikke-farmakologiske interventioner for demenssygdomme

Der findes mange ikke-medikamentelle tiltag, der kan hjælpe mennesker med demens med at forbedre deres hukommelse og tænkefærdigheder og håndtere hukommelsestab. En af de psykosociale terapier er kognitiv stimuleringsterapi (CST), som har det bedste evidensgrundlag for at forbedre nogle af de kognitive symptomer på demens og for at forbedre livskvaliteten. Inden den udvidede analyse af CST er det imidlertid værd at foretage en kort gennemgang af de bedst kendte ikke-farmakologiske behandlingsmuligheder for kognitiv svækkelse.

• Realitets-Orientering (RO) er en af de første ikke-medikamentelle interventioner, der har til formål at mindske forvirring og adfærdssymptomer hos personer med demens ved at orientere personen i forhold til tid, sted og personrelaterede oplysninger. Et fremtrædende fokus i denne terapi er ofte “Realitets-Orientering tavlen”, som typisk viser oplysninger som dag, dato, vejr, navnet på det næste måltid og sted. Specifikke emner på tavlen omfatter brug af penge, ordspil, brug af kort, kategorisering af ord/genstande, puslespil, information om nutiden og kendte ansigter. Terapien fokuserer på gentagne gange at minde patienterne om oplysninger ved hjælp af temaer (f.eks. barndom og mad) for at skabe kontinuitet mellem forskellige oplysninger.

Anmeldelse: Der er en vis evidens for dens effektivitet, men denne intervention anvendes sjældent i praksis i dag. Mere specifikt blev det fundet, at RO var forbundet med betydelige fordele i både kognition og adfærd ^{[3, 4]}.

• Reminiscens-terapi fremkalder minder om tidligere begivenheder, aktiviteter og minder ved hjælp af håndgribelige hjælpemidler såsom billeder, velkendte genstande fra personens fortid, musik og film. Mens det kan være vanskeligt for personer med demens at huske nyere minder (f.eks. hvad man har spist til middag), kan langvarige minder af personlig betydning forblive let tilgængelige. Reminiscensbehandling virker ved at tilskynde folk til at genopleve øjeblikke fra deres fortid.

Anmeldelse: Mens kritikken har vist, at reminiscensterapi kan forbedre resultaterne med hensyn til kognitiv funktion, interaktion, livskvalitet og humør, er virkningerne inkonsekvente, ofte små i størrelse og varierer betydeligt på tværs af indstillinger og modaliteter ^{[5, 6]}.

• Validationsterapi er en form for “terapi til kommunikation med personer, der er diagnosticeret med Alzheimers sygdom og beslægtede demenssygdomme”.  Den fokuserer på den følelsesmæssige betydning af det, folk siger eller gør, og støtter, at personer med demens oplever forvirring for at undgå stress, kedsomhed, ensomhed og ofte som en flugt fra virkeligheden. Valideringsterapi lindrer stress, fremmer tilfredshed og empatisk lytning og mindsker adfærdsforstyrrelser. Denne terapi lægger mindre vægt på, hvad der er rigtigt eller forkert, og mere på at validere personens følelser og emotioner i deres øjeblik af forvirring.

Anmeldelse: Der er mangel på evidens ^{[6, 7]}.

• Multisensorisk stimulering, tidligere kendt som snoezelen, er en metode, der har til formål at stimulere alle sanser gennem lyd, berøring, smag, lugt og visuelle billeder. Den kliniske anvendelse af snoezelen er blevet udvidet fra området for indlæringsvanskeligheder til demenspleje i løbet af det seneste årti. Begrundelsen for anvendelsen er at skabe et sansemiljø, der stiller færre krav til de intellektuelle evner, men som udnytter de tilbageværende sensomotoriske evner hos demente personer. Et typisk snoezelen-rum består af beroligende musik, visuel stimulering fra fiberoptik og lavalamper, aromaterapi osv.

Anmeldelse: Nogle evidensbaser viser umiddelbare virkninger på humøret under sessionerne, som dog ikke opretholdes over tid. For megen stimulering kan være uhensigtsmæssig eller belastende. ^[8,9].

3.1.2 Kognitiv Stimulationsterapi (CST) Hvad er det?

Kognitiv stimulationsterapi (CST) er en kort, ikke-farmakologisk og evidensbaseret intervention for personer med let til moderat demens. CST blev udviklet i Storbritannien af Dr. Aimee Spector og flere demenseksperter efter en omfattende evaluering af forskningsresultater. Den blev udformet på grundlag af det teoretiske koncept Realitets-Orientering terapi, som gennem de systematiske undersøgelser blev fundet at have de mest signifikante resultater og den bedst definerede intervention. Mere præcist er det af de alternative terapier, der findes, generelt accepteret, at CST har det bedste evidensgrundlag for at forbedre nogle af de kognitive symptomer på demens, men også livskvaliteten.

Formålet med CST er at forbedre den kognitive funktion gennem temaaktiviteter, der normalt udføres i flere uger i små grupper eller individuelt, ledet af en uddannet fagperson, en terapeut eller en plejer. Hver session dækker et andet emne og er designet til at forbedre de mentale evner og stimulere færdigheder, herunder hukommelse, sprog og eksekutive funktioner gennem opgaver som ordassociation, kategorisering og diskussion af aktuelle emner.

CST er vigtigt, fordi det ikke kun stimulerer hjernen, men også fordi gruppesessionerne giver mulighed for at dele erfaringer og tale med andre mennesker med demens i et afslappet og støttende miljø. At være en del af gruppen hjælper deltagerne med at opbygge deres selvværd, så de får et bedre selvværd og føler sig mere trygge ved at deltage i samtaler og aktiviteter. CST er en guidet praksis baseret på et sæt standardopgaver, der er udformet til at afspejle bestemte kognitive funktioner med en række forskellige sværhedsgrader, der passer til den enkeltes niveau af færdigheder.

CST trænes normalt i en gruppe, der omfatter 14 møder med aktiviteter som f.eks. aktuelle emner, ordforbindelser og kategorisering af genstande. De er udformet til at være afslappede og sjove og til at skabe muligheder for, at folk kan lære, udtrykke deres synspunkter og arbejde sammen med andre i en hyggelig atmosfære. Formålet med interventionen er ikke at teste faktuelle svar, men at tilskynde deltagerne til at give deres mening til kende og øge deres sociale færdigheder. ^[12].

Resumé

Vigtigste punkter:

• CST betragtes som den ikke-farmakologiske terapi med den stærkeste evidensbasering.
• CST har vist sig at hjælpe hukommelse og tænkning (kognitive færdigheder) hos personer med let til moderat demens.