Som ikke-professionel omsorgsperson er det en meget speciel opgave at tage sig af din ægtefælle, dine forældre eller venner, der har demens, en meget speciel opgave. I modsætning til de professionelle plejere har du som ikke-professionel omsorgsperson et følelsesmæssigt forhold, som kan være meget stærkt, og det giver dig en fordel i forhold til professionelle omsorgspersoner, fordi du kender personens præferencer og historie. På den anden side kan det bidrage til, at du ikke altid kan vælge, hvad der er bedst for personen med demens, da du kan have svært ved at se klart, når man er personligt involveret.
Det er en meget smertefuld, stressende og muligvis usund situation at se sine kære forsvinde lidt efter lidt. Ikke desto mindre er der et stort antal pårørende, der påtager sig denne opgave enten frivilligt, fordi det giver mening, eller mindre frivilligt, fordi det er en nødvendighed for deres kære.
For de ikke-professionelle omsorgspersoner er det en stor fordel at vide, hvad denne sygdom gør, og forstå, hvordan den påvirker den, de holder af. Det gør omsorgsarbejdet lidt lettere og sygdommen mere forståelig.
Demens er en sygdom og ikke en naturlig og uundgåelig følge af at blive gammel. Flere forskellige sygdomme kan forårsage demens. Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens. I Danmark tegner den sig f.eks. for 62 % af alle demenstilfælde, efterfulgt af vaskulær demens med 17 %, Lewy Body demens med 4 % og frontaltemporal demens med 2 %. De sidste 15 % består af forskellige sygdomme.
Med denne lille beskrivelse håber vi, at vi kan gøre dig klogere på, hvilke forskellige områder hjernen styrer, og hvordan demens kan påvirke hjernen. Demens er en sygdom i hjernen, der påvirker forskellige funktioner på grund af de ændringer, den forårsager i hjernen. Vigtigst er det, at forbindelsen mellem cellerne i hjernen ødelægges, og at nogle af hjernecellerne dør. Hjernecellerne dør af forskellige årsager, og for at forstå betydningen af, at hjernecellerne dør, er det nødvendigt at vide lidt om, hvordan den normale hjerne fungerer, og hvordan cellerne arbejder sammen.
Hjernen
Hjernen styrer kroppen; den sætter alle bevægelser og reaktioner i gang. Den opfatter sanseindtryk og styrer vores adfærd og tanker. Hvis du brænder dine fingre, sendes en besked via rygmarven til hjernen; du fjerner fingrene og tænker eller siger “sluk”.
Illustrationen viser, hvad de forskellige områder i hjernen hedder, og hvor de er placeret.
Som pårørende til en person med demens er man nødt til at forstå, at kognitive mangler (såsom hukommelsesproblemer og sprogforstyrrelser), adfærdsændringer (såsom udfordrende adfærd og vrede) og motoriske symptomer (såsom langsomme bevægelser eller lammelser) fortæller noget om, hvilke dele af hjernen der er påvirket af den demenssygdom, som personen lider af.
Mennesker med demens kan ikke gøre noget ved den måde, de opfører sig på, og de kan ikke gøre noget ved, at de glemmer alt: Det skyldes sygdommen, og de kan ikke “bare tage sig sammen”. Det er også vigtigt at understrege, at mennesker med demens ikke forsøger at genere deres pårørende, men at de reagerer, som de gør, fordi de krav, vi har stillet, måske er for krævende, og de har ikke ressourcerne til at gøre tingene anderledes, end de gør, selv om de selv ønsker, at de kunne. De problemer, man som pårørende oplever, når ens ægtefælle, forældre, bedsteforældre eller venner har demens, afhænger af, hvor sygdommen har ramt hjernen.
Hjernen er som en bygning, og den har brug for vedligeholdelse. Cellerne skal bruges for at holde sig i gang. Mennesker har over 22 milliarder hjerneceller, men det er ikke det store antal, der er vigtigt, men snarere samarbejdet mellem cellerne. Hjernen fortsætter med at udvikle sig gennem livet, hvis den bliver stimuleret, og vi danner nye hjerneceller gennem hele livet. En enkelt hjernecelle kan have mere end 10.000 forbindelser til andre celler. Den visuelle cortex har f.eks. op til 20.000 forbindelser med andre celler. Når en hjernecelle er død, kan den ikke længere sende eller modtage impulser, og det puslespil, som hjernen hele tiden lægger sammen, går i stykker. Det er det, som de pårørende kan opleve, når den demente ikke længere kan finde vej eller ikke længere kan huske fødselsdage, selv om vedkommende altid har været god til det.
I hjernecentret er cellerne samlet i store kerner, der fungerer som en slags samlingspunkt eller relæstation. Impulserne mødes her og muliggør samarbejde og omdirigering af impulser til andre steder i hjernen. Vi lærer gennem barndommen at sortere alle de indtryk, som hjernen modtager, så unødvendige informationer afvises, og på den måde skal hjernen kun beskæftige sig med det, der er relevant. Når disse områder af hjernen er påvirket af demens, kan personen med demens have svært ved at koncentrere sig og virker let distraheret. Det vil sige, at hvis en person koncentrerer sig om at kigge i et blad, og der pludselig kan høres en høj lyd, kan vedkommende ikke igen koncentrere sig om bladet, men vil forsøge at finde ud af, hvor lyden kommer fra. Og hvis en person er i gang med at tage tøj på, og nogen siger noget, vil den demente person stoppe processen helt.
På andre områder samler hjernen forskellige sanseindtryk, så de giver mening. Hvis man f.eks. ser noget gult på fire hjul, som kommer hen imod en, og som siger en bestemt lyd, så forbinder hjernen de to sanseindtryk, og vi opfatter, at det er en gul bil, der kommer. Hvis en person er ramt af demens på disse områder, bliver sanseindtrykkene fejlfortolket. Med hensyn til høresansen kan musik opfattes som støj, eller man kan ikke forstå, hvad der bliver sagt, selv om man hører normalt og kan skelne sproglyde. Dette kan betyde, at verden ikke længere giver mening. Den demente person kan f.eks. ikke genkende sin tandbørste og ved derfor ikke, hvordan den skal bruges, og forsøger måske at rede sit hår med den.
Når sanserne er blevet behandlet i den raske hjerne, når de normalt frem til den forreste del af hjernen, hvor planerne laves, og hvor adfærden styres. Her er der tale om en slags kvalitetskontrol. “Er det i orden, at jeg handler på denne måde eller ej?” Denne del af hjernen igangsætter, kontrollerer og styrer al bevidst adfærd. Hvis der er skader i disse områder, kan man ikke styre og kontrollere handlinger eller handle i overensstemmelse med normer og værdier i ens egen kultur.
For mennesker med demens kan det betyde, at de praktisk talt ikke kan finde ud af at udføre almindelige handlinger, f.eks. hvordan man tager tøj på, hvordan man tager et bad osv. Hvis personen er påvirket andre steder frontalt, kan vedkommende have svært ved at kontrollere sine handlinger og beherske sit temperament.
Skader i denne del af hjernen kan gøre det sværere at organisere sit liv, at tage initiativ og at holde styr på tingene. Nogle mennesker oplever humørsvingninger og kan blive vrede eller græde uden grund. Andre bliver mere uhæmmede og kan sige pinlige og grænseoverskridende ting. Mennesker med demens i den forreste del er ofte en udfordring for både pårørende og plejere. De kan gå rundt uden tøj på, fordi de ikke fryser. De kan snuppe kagefadet og tømme det i stedet for at sende det rundt, og hvis en kvinde kommer forbi, kan en mand slå hende bagi, hvis han vil! Det handler ikke om, at han er uuddannet, men om, at han ikke kan hæmme sine impulser eller vise empati. Det vigtige her er igen at forstå, at dette ikke er en bevidst adfærd. Den demente person handler efter en impuls, som han ikke kunne hæmme.
For det første kan man hjælpe mennesker med demens med at skabe en struktur i deres hverdag, så de ikke behøver at gøre det selv, for det er netop det, de ikke er i stand til at gøre. Det er også en opgave for pårørende og plejere at hjælpe dem, så de ikke havner i situationer, som de ikke kan håndtere.
Overordnet set kan man betragte hjernen som en virksomhed, hvor forskellige afdelinger har forskellige opgaver. Alexander Lurija, som var russisk neuropsykolog, inddeler hjernen i blokke efter funktion. Blok nummer et består af hjernestammen, den følelsesmæssige hjerne og lillehjernen. Disse områder styrer årvågenhed, reaktionsberedskab som f.eks. kamp eller flugt, temperatur, blodtryk, åndedræt, sult/tørst og sexlyst/lyst. Det er hjernens energicenter. I forhold til virksomhedens image er det her “portvagten”, der holder øje. Portvagten åbner virksomheden, sørger for, at energiforsyningen kører og bestemmer, hvem der kommer ind og hvem der ikke kommer ind.
Blok nummer to består af mellemhjernen: Det er parietallappen, tindingelapperne og occipitallappen, og her behandles de indtryk, der kommer fra blok nummer et. I billedet af en virksomhed kan man sige, at det er eksperterne, der modtager og bearbejder de materialer, der sendes ind i virksomheden. Blok tre består af frontallapperne og den motoriske del af hjernen. Denne blok er ansvarlig for planlægning, styring og tilpasning af adfærd. Det er her, nye ideer skabes og kognitive tankeprocesser opstår. Den motoriske del af blok tre samler og udfører bevægelser. Hvis vi igen ser hjernen som en virksomhed, så er blok tre det sted, hvor ledelsen og chefen sidder. Blok tre er tæt forbundet med både blok to og et. Virksomhedens ledere sørger for, at kvaliteten af produkterne er i orden. Når man taler om hjernens “produkter”, mener vi bevægelse og handlinger. Kvaliteten af en bevægelse handler om, at den er smidig og velkoordineret. Kvaliteten af handlinger og adfærd afhænger af, hvad der er kulturelt hensigtsmæssigt i en situation.
Hvis demensen rammer i blok et, vil den ramte person have meget svært ved at holde sig vågen og kan falde i søvn midt i en aktivitet. Dette ses nogle gange hos personer med Lewy Body-demens, da denne type demens kan påvirke hjernestammeniveauet. Hvis demens rammer blok to, ser man problemer med sansebearbejdning, og man har svært ved at forstå verden omkring sig. Personer med Alzheimers demens rammes ofte her, og ud over hukommelsesproblemer har de sproglige og sensoriske udfordringer. Hvis demens rammer blok tre, som det sker ved frontal temporal demens, ses det, at personen har svært ved at styre sin adfærd eller mister idéen om, hvordan handlinger skal udføres.
Symptomer på demens
Selv om demens ofte udvikler sig langsomt, er der tradition for at opdele processen i tre faser, der svarer til tre grader af demens. Opdelingen er rent beskrivende, og i praksis er det vanskeligt at skelne præcist mellem de tre faser.
Mild demens
Den kognitive svækkelse medfører kun en let nedsat funktionsevne i hverdagen. Rutinemæssige dagligdags- og fritidsaktiviteter kan stadig udføres og muliggør en stort set selvstændig tilværelse. Komplekse opgaver som f.eks. at bruge offentlige transportmidler eller internettet volder ofte problemer.
Moderat demens
Den kognitive svækkelse fører til en betydelig svækkelse af funktionsevnen. Personen kan ikke længere klare sig i hverdagen uden hjælp fra f.eks. en rask ægtefælle eller professionelle hjælpeforanstaltninger – f.eks. hjemmehjælp, daginstitution, hjemmesygeplejerske og madudbringning. Personen med demens kan sjældent være alene.
Svær demens
Den kognitive svækkelse betyder, at patienten er fuldstændig afhængig af andres hjælp. Flytning til et plejehjem vil ofte være nødvendig. Der er behov for regelmæssig overvågning.
Den relative fordeling af let, moderat og svær demens varierer med alderen. I de “yngre” aldersgrupper er der relativt mange personer med let demens, mens der i de ældre aldersgrupper ses en større andel af personer med svær demens. Det engelske Alzheimer’s Society har anslået, at mild demens på tværs af aldersgrupperne udgør ca. 55 % af alle demenstilfælde, moderat demens udgør ca. 32 % og svær demens udgør ca. 12-13 %. Disse tal bør kunne sammenlignes med andre vesteuropæiske lande.
Almindelige symptomer på demens
De fleste mennesker med demens lider af hukommelsesproblemer, men andre mentale færdigheder påvirkes også. Det kan være:
– initiativ og handling
– evnen til at finde ord og navne
– evnen til at finde en vej (placering)
– regne færdighed
– overblik og problemløsning
Personen med demens kan ændre sig, sociale færdigheder, følelsesliv og personlighed kan blive påvirket. Det betyder, at det bliver sværere for personen at overskue det sociale samvær, og han/hun vil have svært ved at sætte sig ind i andres situation. Personen kan også miste sin situationsfornemmelse. Alle mennesker kan opleve, at der er noget, de ikke kan huske, men hvis det påvirker en persons evne til at klare sig i hverdagen, er der grund til at mistænke en form for demens.
Sygdomme der er forbundet med demens, opdelt i tre kategorier:
- Neurodegenerative sygdomme. Neurodegenerative sygdomme er sygdomme, hvor der sker en gradvis, ofte langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner. F.eks. Alzheimers sygdom, frontotemporal demens eller Lewy Body Dementia.
- Vaskulær demens. Vaskulær demens er demens, der skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar. Forstyrrelserne kan skyldes blodpropper, blødninger eller forsnævring af hjernens blodkar.
- Andre sygdomme. En række andre sygdomme med direkte eller indirekte indflydelse på hjernens funktion kan forårsage kognitiv svækkelse. Der kan f.eks. være tale om stofskiftesygdomme, kronisk mangel på B-vitaminer eller forgiftningstilstande.
Fordelingen af de forskellige kategorier af demenssygdomme i Danmark:
Kilde: https://www.alzheimer.dk
The figure shows the distribution in Denmark of different diseases causing dementia. 62% has Alzheimer’s disease, 17% has Vascular Dementia, 10% a mix of Alzheimer and Vascular Dementia, 4 % has Lewy Body Dementia, 2% has frontotemporal dementia, 2% has Parkinson’s with dementia and other diseases cause 3%
Behandlingsmulighederne er forskellige alt efter, hvilken sygdom der er den grundlæggende sygdom. Rådgivning og praktisk bistand, pleje og aflastning af pårørende er vigtige elementer i behandlingen. Desuden har læger siden 90’erne kunnet ordinere medicin, der midlertidigt dæmper symptomerne på f.eks. Alzheimers sygdom. Ved vaskulær demens, som kan skyldes blodpropper i hjernen, sigter behandlingen mod at forhindre dannelsen af flere blodpropper. Nogle af sygdommene kan helbredes, f.eks. stofskiftesygdomme, depressioner, bivirkninger eller misbrug af medicin. Det er derfor vigtigt altid at få afklaret, hvad årsagen til symptomerne er. Derfor er det lige så vigtigt at få stillet en diagnose så tidligt som muligt.
Kendetegn ved Alzheimers demens
Alzheimers demens dækker langt den største andel af demente personer. Typiske symptomer er hukommelsesproblemer, især korttidshukommelsen er påvirket, og man har problemer med at finde de rigtige ord, især navneord er svære at huske. Hverdagslivet påvirkes, fordi det bliver sværere at overskue almindelige ting som at finde ud af, tælle penge og betale osv. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan der opstå ændringer i følelser, temperament og socialt engagement. Mennesker, der har været åbne og sociale, bliver tilbagetrukket og indespærret, og humøret kan svinge meget.
Symptomerne udvikler sig langsomt, og personen kan tro, at han eller hun bare er træt eller stresset. Efterhånden bliver symptomerne hårdere, og omgivelserne begynder at mærke, at der er noget galt. Personen kan ikke længere passe et arbejde eller klare sit daglige arbejde. Derfor er der brug for hjælp og på længere sigt er der brug for professionel hjælp.
Sygdomsforløbet varer i gennemsnit 8 til 10 år.
Det er typisk for Alzheimers demens, at den udvikler sig efter 65-årsalderen; denne type er ikke arvelig. Men den anden type, som er arvelig eller skyldes mutationer, kan påvirke allerede i 40-årsalderen. Den vigtigste risikofaktor for Alzheimers sygdom er høj alder, men levevilkår og adfærd, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, er også vigtige, f.eks. forhøjet blodtryk, diabetes og rygning.
Hat’s historie: Et liv med Alzheimers demens
Vaskulær demens
Vaskulær demens skyldes blodpropper i blodkarrene i hjernen. Sygdommen kan således forekomme i alle dele af hjernen. Blodpropper, der dannes i hjertet som følge af uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren), eller som løsner sig fra åreforkalkning i halspulsårerne, kan blive ført med blodstrømmen til et af hjernens større blodkar, hvor de kan sætte sig fast. Som følge heraf bliver et større hjerneområde frataget sin blodforsyning og ødelægges (dette kaldes et infarkt). Hvis skaden er tilstrækkelig stor eller rammer et kritisk område, kan den forårsage demens. Hvis patienten har flere blodpropper i andre blodkar i hjernen, vil skaden blive mere udbredt (multiinfarktdemens).
Vaskulær demens er den næststørste gruppe af demenssygdomme. Symptomerne er meget forskellige her, da det afhænger af, hvilke områder i hjernen der er påvirket. Der kan være glemsomhed, koncentrationsbesvær, sprogproblemer og meget mere. Der kan være hemiparese og dermed gangbesvær, forstyrret følesans eller indsnævring af synsfeltet. Hvis personen er ramt i de dybe strukturer i hjernen, kan personen blive apatisk og tænkningen bliver langsommere, man får koncentrationsbesvær ved løsning af mere komplekse opgaver. Personer med vaskulær demens viser ofte depressive symptomer. Ens følelsesmæssige udtryk kan svinge meget, man kan ikke kontrollere gråd eller latter, og der kan opstå følelsesmæssige reaktioner i situationer, hvor man ikke føler sig ked af det eller glad. I modsætning til f.eks. Alzheimers sygdom eller Lewy Body Demens er vaskulær demens ikke en neurodegenerativ sygdom, og tilstanden er ikke nødvendigvis progressiv. Symptomerne på vaskulær demens varierer, da både antallet og størrelsen af de vaskulære læsioner samt placeringen af disse har indflydelse på symptomerne og graden af demens. I nogle tilfælde har der været et eller flere slagtilfælde (apopleksi) med pludseligt indsættende, halvsidig lammelse eller taleforstyrrelser før udviklingen af demens. I andre tilfælde opstår forandringerne i hjernen gradvist uden at der er sket et slagtilfælde.
Risikofaktorerne er næsten de samme som for hjerte-kar-sygdomme. Vores livsstil påvirker flere af risikofaktorerne. Det er vigtigt at motionere, spise sundt og undgå at ryge, fordi det både reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme og vaskulær demens. Hvis du har sukkersyge eller forhøjet blodtryk, er det afgørende at blive behandlet.
Vaskulær demens er ikke i sig selv i sig selv. Nogle af risikofaktorerne for vaskulær demens er delvist arvelige, men er i høj grad påvirket af livsstil.
Olive’s historie: Et liv med vaskulær demens
Lewy Body Demens
Lewy Body Dementia skyldes ophobning af et protein i hjernestammen og påvirker derfor motorik og bevægelse. Lewy bodies er ophobninger af et protein inde i nerveceller dybt nede i et område af hjernen, kaldet hjernestammen, som er med til at aktivere vores bevægelser.
Lewy Body Dementia er en neurodegenerativ demenssygdom, der ud over demens også kan forårsage bevægelsesforstyrrelser, der ligner symptomerne på Parkinsons sygdom, samt visuelle hallucinationer og vekslende opmærksomhed. Der kan være kortere eller længerevarende episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret, men tilstanden kan ændre sig fra dag til dag og fra time til time. Personen kan virke sløv, ligegyldig, træt eller følelsesløs, stirre ud i luften i længere perioder og sove mere end normalt i løbet af dagen.
Personens evne til at planlægge, overskue og orientere sig påvirkes. Lewy Body Demens betyder også, at den ramte person har tendens til at se syner i perioder. Visionerne er som regel ret livlige, detaljerede og naturlige, f.eks. i form af mennesker eller dyr, der er til stede i rummet uden at sige noget. De visuelle hallucinationer virker ikke nødvendigvis skræmmende. Tre ud af fire patienter får det dårligere med at gå og udvikler langsomme og stive bevægelser. Den finmotoriske kontrol bliver også dårligere, talen bliver lavere og langsommere, og der er mindre mimik. Livlige mareridt og urolige bevægelser forstyrrer nogle patienters søvn. Søvnforstyrrelser kan udvikle sig flere år før de andre symptomer og forekommer hyppigt.
Lewy Body Dementia er den tredje eller fjerde mest almindelige form for demens. Lewy Body Dementia kan endda være vanskelig for speciallæger at skelne fra Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, hvilket bidrager til usikkerheden om, hvor hyppigt sygdommen forekommer.
Lewy Body Dementia er en langsomt fremadskridende hjernesygdom, der især rammer ældre mennesker. Man har endnu ikke fundet arvelige former af denne sygdom. Den største risikofaktor for sygdommen er alder. Der findes ingen kur mod Lewy Body Dementia, men medicin kan midlertidigt dæmpe demenssymptomerne. Den udvikler sig langsomt og gradvist og begynder ofte med ændringer i bevidsthed eller bevidsthedstilstand. Den gennemsnitlige debutalder er omkring 75 år, hvilket er omtrent det samme som for demens ved Parkinsons sygdom. Sygdommen er hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Themiya’s historie: Et liv med Lewy Body demens
Frontotemporal Demens
Frontotemporal demens er ikke en enkelt, men mange forskellige sygdomme med hver deres særpræg. Fælles for sygdommene er, at de alle starter i den forreste del af hjernen og derfor alene giver de samme slags symptomer.
Frontotemporal demens bliver ofte forkortet FTD. Frontotemporal demens viser sig i form af gradvist tiltagende ændringer i personlighed, adfærd og/eller sprog og adskiller sig fra Alzheimers sygdom, fordi indlæring og hukommelse stadig kan være intakt under sygdomsforløbet. Sygdommen betyder imidlertid, at hæmninger af impulser og situationsbestemt dømmekraft opfattes eller forsvinder, og patienten udviser impulsiv og ukontrolleret adfærd og ligegyldighed over for sociale normer. Personen kan f.eks. have tendens til at spise eller drikke for meget. Symptomerne kan ligne visse psykiatriske sygdomme, og frontotemporal demens kan derfor være vanskelig at diagnosticere. I begyndelsen af sygdomsforløbet kan lægen f.eks. tro, at der er tale om en krisehandling eller en mani.
Årsagen til frontotemporal demens er ukendt, men 40 % af tilfældene er arvelige. Frontotemporal demens kan ikke helbredes, og der findes ingen medicin, der bremser sygdommen. Ikke desto mindre er det meget vigtigt, at personen med demens og de pårørende får den rette rådgivning og støtte tidligt. Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer behandles primært ved en specialiseret socialpædagogisk indsats og ved at tilpasse den bolig og de omgivelser, som personen bor i.
Frontotemporal demens debuterer ofte tidligere end andre demenssygdomme, typisk mellem 55 og 65 år, men det kan også ske langt tidligere. Den gennemsnitlige overlevelsestid er fra seks til otte år. Nogle har dog levet med sygdommen i op til 2 årtier.
Frontotemporal Dementia (FTD)
Video 1 Video 2 Video 3 Video 4
Kendetegn for andre sygdomme
Der er en række sygdomme, der bidrager til demens. Her vil vi blot nævne nogle få, da de ikke rammer så mange mennesker som de fire ovennævnte typer
– Alkoholrelateret demens: Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke en veldefineret sygdomstilstand. Det er usikkert, om det er alkoholen i sig selv, der har en varig skadelig virkning på hjernen, eller om skaden skyldes den usunde livsstil, der ofte er forbundet med alkoholmisbrug.
– Huntingtons sygdom er en udpræget arvelig sygdom. Ved Huntingtons sygdom er der ofte tale om en blanding af neurologiske og psykiatriske symptomer og ofte demens i de sene stadier. Symptomerne kan variere fra person til person, men der er som regel forskellige grader af ufrivillig chorea, usikker gang og eventuelt flere vridende bevægelser (dystoni). Demens ses ikke hos alle. Den udvikler sig langsomt og først senere i forløbet. Desuden kan der forekomme vrangforestillinger og depression. I Danmark er der ca. 300-400 patienter med Huntingtons sygdom.
– Dissemineret sklerose er en sygdom, hvor kroppen laver en betændelsesreaktion (inflammation), der ødelægger isoleringen omkring nervetrådene. Dissemineret sklerose kan udvikle demens. Der findes også andre sjældne betændelsessygdomme, som kan påvirke hjernen og give demens.
– Forgiftning. Visse tungmetalforgiftninger, herunder bly og kviksølv, og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan forårsage hukommelses- og koncentrationssvækkelse samt demens.
– Metabolisme. Disse sygdomme er sjældne årsager til demens. Der er forskellige typer af kroppens stofskifteprocesser, der kan påvirke hjernen, så det forårsager demenssymptomer.
