Målsætning
Litteraturen vedrørende effektiviteten af CST for personer med demens vil blive kritisk evalueret.
Læringsudbytte
Når du har gennemført modulet, vil du vide:
- Hvordan CST blev evalueret,
- hvilke hovedresultater evalueringen af CST har givet.
Introduktion
Der er blevet gennemført adskillige undersøgelser for at evaluere effektiviteten og nytten af CST internationalt. Litteratursøgningen viste, at der er skrevet mere end 120 artikler om evaluering af CST. Nogle af disse undersøgelser blev gennemført i Det Forenede Kongerige, Hongkong, Japan, Tanzania og Portugal. Nedenfor præsenteres de fælles resultater af disse undersøgelser [1,2].
3.5.1 Kognitiv forbedring
Baseret på forskellige systematiske undersøgelser af CST blev der fundet en indikation af forbedret kognition. De almindeligt anvendte værktøjer, Mini Mental State Examination (MMSE) og Alzheimer’s Disease Assessment Scale-Cognition (ADAS-Cog), stiller en række spørgsmål for at fastslå den kognitive status hos personer med demens. Mere præcist undersøger disse test primært hukommelse og orientering, men også sprog og visuelle/spatiale evner før og efter CST-behandlingen. Den systematiske litteraturgennemgang om CST viser en betydelig positiv indvirkning på den kognitive funktion og mere præcist på hukommelse, orientering og syntaksforståelse. [3,4].
3.5.2 Livskvalitet
En persons velbefindende betragtes som et centralt spørgsmål i mange aspekter af demenspleje. Ud over den betydelige forbedring af de kognitive funktioner giver CST-interventioner personer med demens en forbedring af deres livskvalitet. Mere specifikt blev 201 personer med demens, der boede på plejehjem eller deltog i dagcentre, vurderet ved hjælp af skalaen for livskvalitet ved Alzheimers sygdom (QOL-AD), der måler niveauet af kognition, humør, kommunikation og afhængighed af plejeren. De imponerende resultater viste, at forbedringen af livskvaliteten havde en signifikant positiv sammenhæng med lavere niveauer af afhængighed og depression samt med større vilje til at deltage i samtale og kommunikation [4,5].
3.5.3 Omkostningseffektivitet
Cost-effectiveness-analyser for CST-forsøgene blev udført af forskere fra London School of Economics and Political Science (LSE). Disse undersøgelser viste, at CST er mere omkostningseffektivt end sædvanlig behandling, især når man ser på fordele i kognition og livskvalitet. [5].
Resumé
Vigtigste punkter:
- CST-evalueringen viste ændringer og mere specifikt en forbedring af tænkefærdigheder og af kvaliteten af patienternes daglige liv og giver værdi for pengene.
Kilder
- Toh, M., H., Ghazali, E., S., Subramaniam, P. (2016). The acceptability and usefulness of CST for older adults with dementia: A narrative review. https://www.hindawi.com/journals/ijad/2016/5131570/
- Quayhagen, M., P., Quayhagen, M., Corbeil, R., R. et al. (2000). Coping with dementia: evaluation of four nonpharmacologic interventions. International Psychogeriatrics, vol. 12, no. 2, pp. 249–265.
- T., Shazli, G., Ponnusamy, S. (2016). The acceptability and usefulness of CST for older adults with dementia: a narrative review. International Journal of Alzheimer’s Disease. https://www.hindawi.com/journals/ijad/2016/5131570/
- Frieri, L. (2010). Critical Review: Effectiveness of cognitive stimulation therapy groups for individuals with dementia. https://www.uwo.ca/fhs/lwm/teaching/EBP/2009-10/Frieri.pdf
- Woods, B., Spector, A et al. (2006). Improved quality of life and cognitive stimulation therapy in dementia. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16777649/
- MODEM, Cognitive stimulation therapy. https://toolkit.modem-dementia.org.uk/wp-content/uploads/2016/04/CST-Intervention-Summary.pdf
Supplerende læsning
- https://toolkit.modem-dementia.org.uk/wp-content/uploads/2016/04/CST-Intervention-Summary.pdf
- http://www.fammed.usouthal.edu/Guides&JobAids/Geriatric/MMSE.pdf
- https://www.cochrane.org/CD005562/DEMENTIA_can-cognitive-stimulation-benefit-people-with-dementia
- https://www.england.nhs.uk/wp-content/uploads/2018/01/dg-cognitive-stimulation-therapy.pdf